Ormstrup

  

 Nybygt af gammel art

 

 

 

 

 

 


 Adelsmand
 Bypalæer Indian Summer
 de Lichtenberg
 Gods Kustos

Publikationer

Alle udgivelser kan købes ved henvendelse til museumsbutikken på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet.
T: 8648 3001
Mail: museumsbutikken@gammelestrup.dk

 

Ormstrup - Historien om en midtjysk herregård

Af Espen Kirkegaard Espensen. Forlagsredaktion: Signe Steen Boeskov og
Carsten Porskrog Rasmussen. Udg. af Ormstrup Gods under medvirken af Dansk
Center for Herregårdsforskning. Skippershoved 2012. Ill., Register (ISBN
978-87-89224-49-7)

Ormstrup er på mange måder en ganske almindelig dansk herregård. Det betyder,
at den store historie om de danske herregårde også afspejles i Ormstrups
historie. Men Ormstrup er også en unik herregård med sin helt egen historie.
Denne bog handler om begge dele, og der berettes også om både markante ejere og
mange mere ukendte personer, der gennem tiden har boet og arbejdet på
Ormstrup.

Særpris: 168 kr. (normalpris 198 kr.) + porto og eksp.gebyr.   
 

Nybygt af gammel Art.
Nygotisk herregårdsarkitektur i Danmark 1830-1900.

Af Anne Grethe Sværke. Udg. af Dansk Center for Herregårdsforskning og forlaget Skippershoved, 2010. Ill. ISBN: 978-87-89224-47-3.

Der blev bygget usædvanligt mange nye hovedbygninger på de danske herregårde i perioden 1830-1900. På en tredjedel af alle herregårde blev der således enten bygget helt nyt eller foretaget væsentlige ombygninger. Perioden, der økonomisk, politisk og socialt var en storhedstid for landets godsejere, kom altså også til at rumme stor fornyelse og pragtudfoldelse gennem byggeaktiviteterne på herregårdene.

Byggestilen var historicistisk, og forestillinger om fortidens borge og middelalderens stemninger dukkede op i hovedbygningens nygotiske formsprog og dermed i det danske landskab. Periodens arkitektoniske udtryk med sine mange historiske henvisninger er siden hen ofte blevet opfattet som udtryk for stilforvirring. Denne bogs undersøgelse af tidens herregårdsbyggerier vidner imidlertid om en stærk stilbevidsthed hos både bygherrer og arkitekter og giver et indblik i samtidens oplevelse af bygningerne og det herregårdsliv, de dannede ramme om.

Anne Grethe Sværke skildrer udviklingen af den nygotiske herregårdsarkitektur på dansk jord og kaster nyt lys over denne udvilkings sammenhæng med samtidens forståelse af herregården, fortiden og den nationale arkitektur.

Pris: 290 kr. + porto og eksp.gebyr.   
  
 
Det pryder vel en Ædelmand. Festskrift til Carsten Porskrog Rasmussen i anledning af hans 50-års fødselsdag.

Red.: Signe Steen Boeskov, Dorte Kook Lyngholm og Mikael Frausing. Udg. Af Dansk Center for Herregårdsforskning, 2010. Ill., register. ISBN: 978-87-990777-8-6.

Festskriftet er en hyldest til lektor, dr.phil. Carsten Porskrog Rasmussen i anledning af hans 50-års fødselsdag i 2010. Bogen er skrevet af en kreds af yngre forskere med faglig baggrund i etnologi, arkitektur, kunsthistorie og historie. Den rummer ti nyskrevne forskningsartikler med emner, der alle i bred forstand knytter an til herregårdsforskningen.

Pris: 99 kr. + porto og eksp.gebyr.   
 
  

Byens adelsgårde og palæer. Norden 1720-1800. 
Red.: Britta Andersen og Pernille Roholt. Udg. af Dansk Center for Herregårdsforskning og forlaget Skippershoved 2008. Ill. ISBN 978-87-89224-43-5. 

I bogen fortæller forfatterne historien om og bag de storslåede palæer, der blev opført i 1700-tallets Skandinavien. Læseren præsenteres for historien om familierne bag disse pragtboliger, men får også et indblik i de arkitektoniske værdier, der gemmer sig i disse huser, og som var næsten ligeså vigtigt for adelens selvforståelse som deres slægtshistorie.

Pris: 198 kr. + porto og eksp.gebyr.
 
 

Herregårdenes Indian Summer - fra Grundloven 1849 til Lensafløsningsloven 1919.
Red.: Britta Andersen, Dorte Christensen og Carsten Porskrog Rasmussen. Udg. af Dansk Center for Herregårdsforskning og forlaget Skippershoved 2006. Ill. ISBN 87-89224-41-8.

I bogen behandler danske forskere udvalgte aspekter ved herregårdsmiljøet i tiden mellem 1849 og 1919. Med udgangspunkt i et antal herregårde udforsker antologien forskellige dimensioner af det kulturelle og selskabelige liv i perioden og kaster nyt lys over denne epoke i dansk historie.

Pris: 198 kr. + porto og eksp.gebyr.

 

Gehrdt de Lichtenberg. Storkøbmand, godsejer, pengeudlåner og fabrikant.
Af Annette Hoff.
Udg. af Dansk Center for Herregårdsforskning og Horsens Museum 2007. Ill.
ISBN 978-87-90555-13-9. 

Museumsinspektør Annette Hoff har på baggrund af en grundigt arkivarbejde skrevet en fremragende bog om storkøbmanden Gehrdt de Lichtenberg. Han ejede 20 kirker og 11 herregårde, bl.a. Bidstrup som han byggede om og istandsatte. Bogen skildrer hans virke med pengeudlån, skolebyggeri og fabriksvirksomhed, såvel som den Norgeshandel han varetog sideløbende med driften af de mange herregårde.

Pris: 295 kr. + porto og eksp.gebyr.
 

Gods, gårde og kulturlandskab. Besiddelsesforhold i den sydlige del af Nørrejylland 1570-1788.
Af Adam Tybjærg Schacke. Udg. af Landbohistorisk Selskab 2007. ISBN 978-87-75262-12-0. 

I udgivelsen, der er en bearbejdet udgave af Adam Schackes ph.d.-afhandling, får læseren en grundig præsentation til godsstrukturen i den sydlige del af Nørrejylland. På baggrund af undersøgelser af forholdet mellem den tidlige moderne tids naturgrundlag, bebyggelser og godsstruktur i perioden mellem 1570 og 1788 analyseres 16oo-tallets godsstruktur og de tendenser, som har været med til at forme det moderne herregårdslandskab og vores opfattelse heraf.

Pris: 298 kr. + porto og eksp.gebyr.
 

Kreaturforsikringsforeningen KUSTOS 1881-1999.
Af Janni Skovvang, red.: Stine Lucia Rasmussen og Pernille Roholt. Udg. af Dansk Center for Herregårdsforskning 2009. Ill. ISBN 978-990777-1-7.

Med oprettelsen af kreaturforsikrings-foreningen KUSTOS i 1881 blev det endeligt muligt for de store landbrug at forsikre deres værdifulde besætninger. Bogen følger KUSTOS gennem de 118 år foreningen eksisterede og giver derigennem en bred indføring i de ændringer landbruget og samfundet oplevede i det 20. århundrede.

Pris: 99 kr. + porto og eksp.gebyr. 



Hvem er vi

Dansk Center for Herregårdsforskning er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Nationalmuseet, Arkitektskolen Aarhus og Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. Centret holder til på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet og har til formål at fremme og koordinere forskning, forskeruddannelse, dokumentation og formidling af herregårdens kulturhistorie.

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2 T (+45) 86483001
8963 Auning F (+45) 86483181
Danmark dch@gammelestrup.dk